2020 - 2019 - 2018 - 2017 - 2016 - 2015 - 2014 - 2013 - 2012 - 2011 - 2010 - 2009 - 2008 - 2007
2.3.2020

┴mi ß Arnarvatni. Hrakfallasaga - ˙r safni Flugur.is

A­send saga ■ar sem nafni h÷funda er haldi­ leyndu og nafni a­als÷gumanns er breytt til a­ verja hei­ur hans!

 

Ůrßtt fyrir a­ hafa fari­ vÝ­a hef Úg ekki fundi­ skemmtilegra vei­isvŠ­i heldur en urri­asvŠ­i­ Ý Laxß Ý Su­ur Ůingeyjasřslu.  Fegur­ ßrinnar og umhverfi hennar er rˇma­, og ver­ur varla lřst me­ or­um. Um langt ßrabil hef Úg fari­ a­ minnsta kosti  einu sinni ß ßri ■anga­ til vei­a, ßsamt Stebba frŠnda mÝnum.  ╔g hef ekkert veri­ a­ leyna dßsemdum ßrinnar fyrir fÚl÷gum mÝnum, og ■annig Šxla­ist ■a­ a­ ┴mi, gamall vinur minn, fÚkk a­ fljˇta me­ okkur eitt ßri­.

 Vi­ ßttum a­ byrja vei­i eftir hßdegi, og ■ar sem vi­ b˙um allir Ý ReykjavÝk, l÷g­um vi­ snemma af sta­.  Ůa­ voru ■vÝ ■reyttir en spenntir fer­alangar sem stigu ˙t ˙r bÝlnum ß planinu fyrir framan vei­ih˙si­ Hof, gˇ­vi­risdag einn ■etta sumar.

 

Ůa­ ■urfti reyndar ekki nema rÚtt a­ opna bÝlhur­ina til ■ess a­ uppg÷tva a­ Ý ■etta skipti­ hittum vi­ ß ˇvenju kr÷ftuga mřvargsg÷ngu.  ┴mi, sem reyndar er lÝffrŠ­imennta­ur,  brosti bara og sag­i karlmannlega a­ ■etta vŠri allt Ý lagi, ■a­ vŠri okkur hei­ur a­ leggja okkar af m÷rkum til vargsins, og ■annig til vi­halds urri­astofninum Ý ßnni.  Stebbi  ■ag­i hins vegar og horf­i ß mig undarlegum augum.

 

HˇlmfrÝ­ur tˇk vel ß mˇti okkur a­ vanda, og ßttum vi­ tvŠr stangir ß Arnarvatni, og eina ß Hamri.  Ůa­ var­ ˙r a­ Úg fˇr me­ ┴ma ß Arnarvatn og Stebbi fˇr ni­ur ß Hamar.

 

Ůar sem ┴mi haf­i aldrei veitt Ý ßnni fyrr, ßkva­ Úg a­ Úg skildi reyna a­ sřna honum allt svŠ­i­.  Vi­ byrju­um ■vÝ ß  a­ aka upp a­  br˙num yfir Ý Geldingey, og ganga ■a­an upp a­ ˇsum Krßkßr.

 

┴ g÷ngunni var­ Úg strax var vi­ ■a­ a­ hitinn og flugnaneti­ ßttu mj÷g illa vi­ ┴ma.  ╔g vissi svo sem a­ gangan vŠri honum ekki au­veld, en ■etta me­ flugnaneti­ kom mÚr ß ˇvart.  Hitinn og ■ykkt flugnageri­ virtust gera ■a­ a­ verkum a­ hann fÚkk hßlfger­a k÷fnunartilfinningu undir netinu..  Hann ger­i ■vÝ tilraun til ■ess a­ vera ßn ■ess,  en setti ■a­ ß sig fljˇtlega aftur, eftir a­ hafa skyrpt ˙t ˙r sÚr ˇt÷lulegum fj÷lda flugna.

 

Vi­ byrju­um a­ kasta Ý hˇlmanum beint ß mˇt Garnarhˇlmanum.  Ůessi hˇlmi er ■Úttvaxinn af mannhŠ­ahßum vÝ­ipl÷ntum, og ■ekki Úg af bituri reynslu a­ nau­synlegt er a­ vanda ■ar bakkasti­ sem allra mest.

Ůrßtt fyrir vi­varanir mÝnar missti ┴mi lÝnuna strax ni­ur Ý bakkastinu, og eyddi drj˙gum tÝma Ý a­ losa hana ˙r runnunum.  Innan ˙r ■ykkninu heyr­i Úg stunur og blˇt ■egar hann datt um einhverjar rˇtahny­jur, og reyndi a­ br÷lta ß fŠtur aftur. Ůegar hann svo loksins birtist, var hann ˙finn og flugnaneti­ rifi­. 

Svo fˇr a­ fyrsta hßlftÝman ■urfti hann aftur og aftur a­ nß upp lÝnunni ˙r vÝ­inum.  ╔g sß a­ sta­urinn henta­i honum ekki og ßkva­ a­ fŠra mig ni­ur a­ br˙, ■ar sem au­veldara var fyrir hann a­ kasta.

 

┴mi var or­inn mˇ­ur eftir glÝmuna vi­ vÝ­ipl÷nturnar, og ger­i vaxtalag hans honum ekki au­velt fyrir.  ┴mi er mikill matma­ur, břr einn, en eldar fyrir tvo til ■rjß Ý hvert mßl.  Ůetta bor­ar hann sÝ­an allt sjßlfur. 

 

┴ lei­inni ni­ur a­ br˙m gat Úg ekki betur sÚ­ en a­ flugan hef­i strax skili­ eftir sig ummerki ß andliti ┴ma, en hann vildi ekkert um ■a­ rŠ­a.

 

Vi­ ßttum gˇ­a dagstund fyrir ne­an brřrnar.  Vi­ veiddum svŠ­i­ ni­ur a­ brotinu fyrir ofan Kleifina, og vorum miki­ Ý fiski.  Ůa­ var komi­ anna­ og betra hljˇ­ Ý ┴ma, og mÚr fannst hlutirnir horfa til betri vegar fyrir hann.   

 

Komum,  sag­i Úg,  f÷rum Ý Steinsrassinn.  ┴mi hvß­i og spur­i hvort ■etta vŠri blˇtsyr­i hÚr Ý sveitinni.  ╔g ˙tskřr­i fyrir honum a­ ■a­ vŠri vei­ista­ur sem hÚti ■essu nafni, og ß ■essum slˇ­um sp÷ru­u menn ekki brei­u spjˇtin ■egar um nafngiftir vei­ista­a vŠri a­ rŠ­a.

 

Vi­ ˇkum sem lei­ lß ni­ur a­ bÝlastŠ­inu ■ar sem g÷mlu brřrnar stˇ­u, og gengum upp Ý Steinsrass.    Enn og aftur, dßsamlegt ve­ur, og miki­ lÝf.  En flugan; ma­ur lifandi, Úg held Úg hafi aldrei lent Ý ÷­ru eins.  Og n˙ var fari­ a­ sjßst ß andlitinu ß ┴ma.  Enni­ virtist hafa vaxi­ fram um nokkra sentimetra, og d÷kk vei­igleraugun leyndu or­i­ illa bˇlgum ß gagnaugum og vi­ kinnbein.

 

Vi­ ßkvß­um a­ fŠra okkur ni­ur Ý ŮurÝ­arflˇa.  ┴mi haf­i fjßrfest Ý nřjum g˙mmÝv÷­lum fyrir fer­ina, sem ■ˇttu merkileg tŠki ß ■essum tÝma, og ■reyttist ekki ß a­ upplřsa mig um hversu lÚttar og me­fŠrilegar ■Šr vŠru.  Gir­ing liggur a­ ßnni fyrir ne­an Steinsrassinn.  ┴ henni er hli­ sem gengi­ er Ý gegnum ■egar fari­ er ni­ur me­ ßnni.   ┴mi var nokkrum skrefum ß eftir mÚr Ý gegnum hli­i­.   ╔g heyr­i torkennilegt hljˇ­, og leit vi­.  ┴mi stˇ­ Ý hli­inu og horf­i skelfdur ni­ur ß sig.  Hann haf­i krŠkt v÷­lunum Ý nagla Ý hli­inu, og rifi­ hŠgri skßlmina af v÷­lunum Ý heilu lagi.  ┴mi stˇ­ ■arna og kom ekki upp neinu or­i.  Hann horf­i til skiptis ß naglan, mig, og skßlmina sem lß Ý grasinu vi­ hli­ hans.  Stollt vei­ifer­arinnar ˇnřtt.  Ăpandi ■÷gn Ý gˇ­a stund.  Karlmenn grßta ekki, en hef­i hann veri­ einn, tel Úg vÝst a­ ■a­ hef­u falli­ nokkur tßr.

 

Til allrar lukku haf­ ┴mi teki­ g÷mlu v÷­lurnar sÝnar me­ lÝka.  Hann var ■vÝ fljˇtlega klßr Ý ŮurÝ­arflˇann.   ╔g ˙tskřr­i fyrir honum hvernig botninn Ý flˇanum vŠri og hvar ˇhŠtt vŠri a­ va­a.  Me­ ■a­ hÚlt Úg efst ˙t Ý flˇann, byrja­i a­ kasta, og fŠr­i mig hŠgt ni­ureftir.  ┴ma dvaldi ˇvenju lengi ß bakkanum vi­ a­ hnřta nřja flugu ß tauminn.   ╔g var­ var vi­ a­ hann kom ˙t Ý flˇann fyrir ofan mig, en gaf honum ekki frekari gaum ■ar sem Úg var upptekinn vi­ a­ leysa flŠkju sem komin var ß tauminn hjß mÚr.

 

Skyndileg hrˇp og hßva­i ur­u til ■ess a­ Úg leit upp.  ┴ nřju br˙nni var staddur hˇpur t˙rista ß rei­hjˇlum.  Ůeir h÷f­u stoppa­, voru hrˇpandi og b÷­u­u ˙t ÷llum ÷ngum. ╔g skildi ekki strax hva­ var um a­ vera, en ßtta­i mig svo ß a­ ┴mi var horfinn.  

 

╔g leit Ý kringum mig eftir honum en sß hann ekki.  Busl Ý strengnum vi­ nyr­ri bakkan vakti athygli mÝna.  Ůar flaut ┴mi ni­ur me­ ßnni, og lÝti­ af honum sjßanlegt nema vei­ih˙fan.

 

Hann nß­i a­ komast a­ sjßlfsdß­um a­ grynningunni Ý mi­jum flˇanum, og krafla sig upp.  ╔g flřtti mÚr eins og Úg gat honum til hjßlpar, og velti fyrir mÚr Ý lei­inni hva­ Úg hef­i sagt sem hann hef­i misskili­ svona hrapalega og or­i­ ■ess valdandi a­ hann gekk beint ˙t Ý strengin.  Ůegar Úg kom a­ honum var hann hˇstandi og b÷lvandi.  Vei­ih˙fan var horfin og h÷fum vi­ ekki sÚ­ hana sÝ­an,  Hann tˇk af sÚr vei­igleraugun og sß Úg ■ß a­ bˇlga eftir mřflugnabit haf­i gersamlega loka­ ÷­ru auganu,  og hitt var ß gˇ­ri lei­ me­ a­ ver­a eins.  ┴mi var ■vÝ or­inn hßlf blindur, og ■ess vegna rßfa­ beint ˙t Ý strengin.

 

N˙ var nˇg komi­ ■ennan daginn, og dreif Úg vei­ifÚlaga minn upp Ý vei­ih˙s, ■ar sem hann fˇr Ý sturtu og skipti um f÷t.  Vi­ vorum fyrstir Ý h˙s, og komum okkur vel fyrir Ý setustofunni.  ╔g drˇ upp fl÷sku af ljˇsgulum v÷kva, sem fyrir tilviljun haf­i flŠkst me­ Ý fer­ina, og helti Ý glas fyrir ┴ma.  Hann ßtti ■a­ fyllilega skili­.  A­rar eins hrakfarir ß innan vi­ hßlfum vei­idegi haf­i Úg ekki upplifa­ ß­ur.  Og n˙ ■egar ma­ur horf­i ß hann ßn flugnanets og gleraugna, ver­ Úg a­ vi­urkenna a­ hann var skelfilegur ßsřndum.  Bardagi Ý 12 lotur vi­ sjßlfan Tyson hef­i skila­ honum betur ß sig komnum.    Hann var greinilega einn af ■eim sem blÚs upp vi­ ■a­ a­ fluga beit hann.

 

Fljˇtlega fˇru a­rir vei­imenn a­ koma Ý h˙s.  ╔g tˇk eftir ■vÝ a­ Ý hvert skipti sem menn birtust Ý dyrum setustofunnar og sßu ┴ma, brß ■eim nokku­.  Hvort sem ■a­ var ßstandi ┴ma a­ kenna e­a einhverju ÷­ru ■ß settist engin hjß okkur, eins og ■ˇ er vaninn ■arna, heldur trˇ­u sÚr innst inn Ý horn, e­a sßtu frammi Ý eldh˙si. A­ lokum kom Stebbi bla­skellandi og ßnŠg­ur, me­ bjˇrdˇs Ý hendi a­ vanda.  Hann haf­i ßtt gˇ­an dag ß Hamri.  Bros hans stir­na­i ■egar hann sß ˙tlit ┴ma, og Úg held hann hafi ■aga­ Ý nŠstum heila mÝn˙tu af undrun.  Ůa­ var lengra en Úg mundi eftir ß­ur.

 

Eftir rau­vÝnsglas me­ kv÷ldmatnum og tv÷ gl÷s af ljˇsgula v÷kvanum Ý vi­bˇt eftir matinn, var ┴mi or­inn nokku­ sßttur vi­ lÝfi­ og tilveruna aftur. 

 

Vi­ Stebbi v÷knu­um snemma morguninn eftir, ■vÝ vi­ ßttum bß­ar stangirnar ß Geirast÷­um.  ┴ma, ßkvß­um vi­ hinsvegar, a­ leyfa a­ sofa frameftir.

19.5.2020

Sagan um Krˇkinn

6.5.2020

Dagur Ý Kjˇs

3.5.2020

Nřja Sjßland

28.4.2020

Nor­an frÚttir

24.3.2020

Vika Ý vei­i